Evolved Sunny Sensations Vibrator
Evolved Sunny Sensations er en virkelig fin vibrator, der er lavet som en lige stav. Det vil sige, at den ikke har hverken knæk eller bøjning, den er bare en glat og helt lige stav. Vibratoren er fra Evolved, som laver nogle rigtig gode vibratorer i god kvalitet. Deres produkter er både vandtætte og genopladelige, men til en pris, som de fleste kan være med på. Og det gælder også denne super flotte, gule vibrator.
Vibratoren har en rigtig god størrelse. Det er ikke en mini vibrator, men den er heller ikke stor. Den er ikke for tyk, men stadig lang nok. For langt de fleste vil det her være en god vibratorstav med en rigtig god størrelse.
Sunny Sensations har ca. den samme størrelse som den lyserøde stav i Vagiwell dilatorsæt, altså stav nummer 4. Læs mere om den her. Hvor dilatorstavene fra Vagiwell er runde i enden, så er denne vibrator mere spids ude i enden. Den spidse ende kan godt gøre det en lille smule nemmere eller mere behageligt for nogen at indføre den i skeden. Dette er en smagssag. Derudover har denne også vibrationer.
Om Evolved Sunny Sensations
Se med i videoen herunder, hvor jeg fortæller mere om Sunny Sensations. Du kan også læse mere om produktet under videoen.
Sunny Sensations er lavet i hård plast, så den er ikke blød ligesom en stav i silikone. Men når den bruges sammen med en god glidecreme, vil den føles helt glat og blød og glide let ind. Fordelen ved hård plast er, at den kan bruges sammen med alle slags glidecreme, også den i silikone.
Vibratoren har et virkeligt flot design med en meget smuk, gul farve. Den virker inviterende og alt andet end skræmmende.
Vibratoren er vandtæt og genopladelig med et medfølgende opladerkabel. Det er en kraftig vibrator, der byder på 10 forskellige vibrationsindstillinger, som du let skifter mellem på knappen i bunden. Den vejer ikke ret meget og der skal ikke trykkes ret hårdt på knappen. Knappen vil lyse rødt, når den er i brug, så det er let at finde den, også når du bruger den i mørke. Alt i alt får du altså en rigtig fin vibrator til prisen.
Anbefales også til
Denne Sunny Sensations fra Evolved kan bruges til at behandle, afhjælpe samt lindre nogle problemer i underlivet og med seksualiteten. Vibratoren har en god størrelse, hvor den ikke er for tyk, og har samtidig en god længde, så du kan nå ind og få stimuleret og masseret vævet inde i skeden. Vibratoren kan være god ved lidelser som fx
- Lichen Sclerosus
- Vaginisme
- Vuldodyni
- Bivirkninger efter medicinsk behandling som f.eks kemo og stråler
- Tørre slimhinder
- Arvæv efter operationer eller fødsel
Vibratoren er en lige stav, som er god til at strække vævet, fordi det også er en hård stav.
Vibratoren ligger tæt på størrelsen på stav nummer 4 i et Vagiwell dilatorsæt, så den kan være god at kombinere i en vaginal træning, når du kommer til den størrelse. En vibrator kan nemlig både hjælpe med at løsne op inde i skeden og bruges udvendigt i intimområdet for at afslappe musklerne og aflede opmærksomheden. Det kan være særligt godt, hvis du oplever smerter eller ubehag.
Hvis du lider af en sygdom i slimhinderne, kan det lindre at stimulere i skedeåbningen. Her kan du bruge Evolved Sunny Sensations, der med sin størrelse kan sættes i skedeåbningen og stimulere. Vibrationerne vil være med til at øge blodgennemstrømningen, som kan have en lindrene og behandlende effekt på slimhinderne samt på produktionen af naturlige væsker. Dette kan være med til at mindske ubehag.
Vibratoren her kan være god til nybegyndere og som den første vibrator. Den er nemlig rigtig god, har en god kvalitet, men den koster ikke det hvide ud af øjnene. Den anbefales også til kvinder, der gerne vil have en skånsom indvendig stimulering, hvor penetreringen ikke bliver for fyldig.
Vedligehold
Rengør vibratoren med lunkent vand og rengøring til seksuelle hjælpemidler. Alternativt kan du bruge en neutral sæbe såsom intim sæbe.








