Stimulering analt

Stimulering analt er ikke noget for alle. Men for nogle kan det være en vej til større seksuel nydelse, bedre kropskontakt eller en alternativ måde at være seksuel på. Det gælder både for kvinder og mænd.

For nogen kan anal stimulering føles grænseoverskridende, mens det for andre kan være en vigtig eller nødvendig mulighed for at opnå seksuel nydelse. Begge dele er helt normale.

I denne kategori finder du seksuelle hjælpemidler til anal stimulering, udvalgt med fokus på komfort, funktion og sikkerhed.

Hvad er stimulering analt?

Anal stimulering handler om sansning og stimulering omkring og i anus. For nogle er det et supplement til anden seksuel stimulering, for andre et selvstændigt fokus.

Anal stimulering kan:

  • give intens nydelse
  • bruges alene eller sammen med partner
  • være et alternativ, hvis stimulering vaginalt eller på penis ikke er mulig
  • kombineres med klitoris- eller penisstimulering

For mange opleves anal stimulering lettere og mere kontrollerbar med et hjælpemiddel end med fingrene.

Hvornår kan anal stimulering være relevant?

Anal stimulering kan være relevant:

  • som supplement til seksuel nydelse
  • hvis du har svært ved at opnå orgasme
  • ved seksuelle dysfunktioner
  • ved nerveforandringer i penis eller klitoris
  • ved rejsningsproblemer
  • hvis vaginal stimulering ikke er mulig eller er smertefuld

I nogle tilfælde kan anal stimulering være den bedste eller eneste mulighed for at opnå orgasme og seksuel tilfredsstillelse.

Vibratorer til anal stimulering

Anal stimulering kan udføres med forskellige typer vibratorer:

  • små og slanke modeller, som egner sig godt til begyndere
  • lidt større modeller, som kan give mere intens stimulering, når man er tryg

Hvis du er ny, er det altid en god idé at starte med et produkt, der er lidt for lille frem for lidt for stort.

Sikkerhed er afgørende ved anal stimulering

Det er meget vigtigt, at du kun bruger produkter, der er beregnet til anal brug.

Produkter til anal stimulering skal have en tydelig stopfod / stopklods og være designet, så de ikke kan glide op i anus

Alle produkter i denne kategori er nøje udvalgt og har korrekt udformet stopfod, så de er sikre at bruge.

Brug aldrig et produkt analt, hvis det ikke er beregnet til det.

Brug altid glidecreme

Når du stimulerer analt, er glidecreme helt uundværligt. Slimhinderne i anus lubrikerer ikke naturligt og er mere følsomme for friktion.

Der findes særlige glidecremer til anal stimulering, som kan virke afslappende. Men du kan også bruge almindelig glidecreme. Vigtigst er, at der bruges rigeligt.

Find den rette anal vibrator

I denne kategori finder du mit udvalg af sikre og gennemtestede seksuelle hjælpemidler til anal stimulering.

Er du i tvivl om, hvilket produkt der passer til dig, eller hvordan du bruger det, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Du kan også læse min guide til analsex og anal stimulering på min hjemmeside elseo.dk, hvor jeg går mere i dybden med tryghed, teknik og grænser.

– Sexolog og sygeplejerske
Else O

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.