Silikonebaseretglidecreme giver beskyttelse og lang glideevne

Silikonebaseret glidecreme bruges til at mindske friktion, beskytte slimhinderne og gøre berøring, samleje og intim kontakt mere behagelig. Kort fortalt lægger en silikonebaseret glidecreme sig oven på slimhinden og danner en beskyttende hinde, der giver optimal glideevne og langvarig beskyttelse.

Silikonebaseret glidecreme er derfor ofte det bedste valg, når der er behov for beskyttelse frem for fugt alene.

Hvad kendetegner silikonebaseret glidecreme?

En silikonebaseret glidecreme har typisk:

  • meget lang glideevne
  • behov for kun én påføring
  • en blød og lækker konsistens
  • minimal friktion
  • god beskyttelse af slimhinderne

Den føles ofte lidt tykkere end vandbaseret glidecreme, uden at være klistret. Mange oplever den som mere “stabil” og drøj i brug.

En vandbaseret glidecreme trænger ind i slimhinden og har fugtgivende og plejende egenskaber. Derfor skal du ofte påføre undervejs.

Begge typer har hver deres fordele og hvad du skal vælge afhænger af, hvordan glidecremen skal bruges og om du har brug for ekstra beskyttelse af slimhinderne.

Hvordan virker silikonebaseret glidecreme?

Når glidecremen er silikonebaseret, lægger den sig som en beskyttende hinde uden på slimhinden. Det betyder, at slimhinderne skærmes mod:

  • friktion
  • irritation
  • mekanisk belastning

De silikonebaserede glidecremer i min shop indeholder samtidig ingredienser, der plejer og støtter slimhinderne. Det giver en god kombination af beskyttelse og pleje.

Du kan læse mere om de enkelte glidecremers særlige egenskaber under hvert produkt.

Hvem kan bruge silikonebaseret glidecreme?

Langt de fleste kvinder og mænd kan bruge silikonebaseret glidecreme. Jeg forhandler udelukkende glidecremer i høj kvalitet, og derfor kan også personer med meget sarte eller sensitive slimhinder som regel bruge dem.

Silikonebaseret glidecreme er særligt velegnet, hvis du:

  • har sarte eller ødelagte slimhinder
  • oplever vaginal tørhed
  • har smerter ved samleje
  • har sygdom eller gennemgår medicinsk behandling
  • ønsker ekstra beskyttelse i hverdagen

Den kan også bruges oven på en fedt- eller fugtighedscreme, hvor den hjælper med at holde på fugten og beskytte slimhinderne yderligere.

Hvornår er silikonebaseret glidecreme det bedste valg?

Silikonebaseret glidecreme anbefales ofte til:

  • samleje
  • intim massage
  • onani
  • kvinder med sarte, tørre eller skadede slimhinder

Her giver den en rolig, beskyttende og langvarig effekt, som mange oplever som afgørende.

Silikonebaseret glidecreme og seksuelle hjælpemidler

Som hovedregel anbefales det ikke at bruge silikonebaseret glidecreme sammen med sexlegetøj lavet af silikone. Årsagen er, at silikone kan beskadige, ændre eller løsne overfladen på produktet.

Hvis både glidecreme og sexlegetøj er af meget høj kvalitet, kan det i nogle tilfælde fungere uden problemer. Men der findes også produkter, som ikke tåler det uanset kvalitet. Følg altid producentens anvisninger. Og vær opmærksom på, at levetiden på dit produkt kan forkortes, hvis du bruger silikonebaseret glidecreme sammen med sexlegetøj.

For nogle kan det dog være den bedste løsning fx hvis du har meget sarte slimhinder og har behov for den ekstra beskyttelse. Her må komfort og kropshensyn veje tungest.

Tip: brug også silikoneglidecreme uden for soveværelset

En silikonebaseret glidecreme kan også bruges til andre formål:

  • mod hud-mod-hud-slid på inderlårene om sommeren
  • ved sport og bevægelse
  • i tørre hårspidser, fx efter strand eller sol

Et lille lag kan gøre en stor forskel.

Er du i tvivl?

Hvis du er usikker på, om silikonebaseret glidecreme er det rette valg for dig, eller hvordan den bedst bruges i din situation, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dine slimhinder, dit behov og dit liv.

– Sexolog og sygeplejerske
Else O

Silikoneglidecreme og miljø

Det er helt legitimt at tænke over miljøpåvirkning. Nogle tænker med det samme på mikroplast i vores farvande. Men…

Silikone ≠ plast

Silikone som bruges i fx Pjurs silikonebaserede glidecremer er altså ikke plast.
Det er et syntetisk materiale baseret på silicium, som er et naturligt grundstof (findes bl.a. i sand og sten), kombineret med ilt og kulstof.

Derfor regnes silikone ikke som mikroplast. Det opfører sig også anderledes i miljøet end plastpartikler.

Hvad sker der, når det skylles af kroppen?

Når silikoneglidecreme vaskes af kroppen:

  • opløses det ikke som plast
  • det nedbrydes langsommere end vandbaserede produkter
  • det klumper ikke som mikroplastpartikler

Silikone bruges i øvrigt i mange sammenhænge, hvor hudkontakt og miljøhensyn er væsentlige, fx:

  • medicinsk udstyr
  • hudpleje
  • implantater
  • fødevare- og sundhedsindustrien

Netop fordi det er:

  • kemisk stabilt
  • biologisk inert
  • ikke giftigt for levende væv

Skal man være bekymret for fisk og havmiljø?

Der er ingen dokumentation, der viser, at silikone fra glidecreme udgør en direkte risiko for fisk eller havmiljø på linje med mikroplast.

Det betyder dog ikke, at silikone er “perfekt”:

  • det er ikke biologisk nedbrydeligt på kort sigt
  • det forsvinder ikke som vand

Men i den mængde og anvendelse, vi taler om ved intimprodukter, vurderes det som meget lav miljøbelastning, især sammenlignet med mange andre hverdagsprodukter.

Pjur og ansvarlighed

PJUR er et af de firmaer, der er kendt for at:

  • være meget transparente omkring deres ingredienser
  • anvende silikoner af høj renhed
  • arbejde inden for EU’s strenge kemikalielovgivning (REACH)

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.