Rejsningsproblemer når rejsningen ikke fungerer

Rejsningsproblemer kan ramme mænd i alle aldre og vise sig på mange forskellige måder. For nogle handler det om, at rejsningen indimellem svigter eller er svær at holde. For andre er rejsningen helt væk, og der er brug for hjælp for overhovedet at kunne opnå en rejsning.

Uanset hvordan dine rejsningsproblemer viser sig, er det vigtigt at vide, at du ikke er alene og at der er hjælp at hente.

Rejsningsproblemer kan skyldes mange ting, fx:

  • stress og psykisk belastning
  • sygdom eller medicinsk behandling
  • operation, fx i underlivet
  • hormonelle forandringer
  • alder
  • kredsløbsproblemer

For mange påvirker rejsningsproblemer ikke kun sexlivet, men også selvværdet, intimiteten og relationen til en partner.

Seksuelle hjælpemidler ved rejsningsproblemer

Der findes i dag en række seksuelle hjælpemidler, som kan støtte dig, hvis du oplever rejsningsproblemer. Hjælpemidlerne kan bruges alene eller i kombination.

Penispumpe

En penispumpe kan hjælpe med at etablere en rejsning, som kan bruges til samleje eller anden seksuel stimulation. Penispumpen kan også anvendes til:

  • træning og vedligeholdelse af vævet i penis
  • bevarelse af længde og fylde
  • genoptræning efter sygdom eller operation

For mange er penispumpen et vigtigt redskab både på kort og lang sigt.

Penisring

En penisring kan bruges til at holde rejsningen, hvis du oplever, at den hurtigt svigter. Penisringen bruges oftest sammen med en penispumpe og er en uundværlig del af pumpetræning, men kan også bruges alene.

Vibratorer til penis

En vibrator til penis kan hjælpe med stimulation, orgasme og udløsning selvom rejsningen er svag eller mangler helt. Nogle vibratorer kan bruges uden rejsning, mens andre kræver, at penis er delvist eller helt erigeret.

Hvilket hjælpemiddel passer til dig?

Når du skal vælge et seksuelt hjælpemiddel til rejsningsproblemer, er det vigtigt først at overveje:

  • hvad dit primære behov er
  • om du ønsker rejsning, orgasme, stimulation eller det hele
  • om hjælpemidlet skal kunne bruges med eller uden rejsning

Ikke alle produkter er egnede i alle situationer, og derfor er det vigtigt at vælge med omtanke.

Kombination af behandling og hjælpemidler

Nogle mænd har god effekt af seksuelle hjælpemidler alene. Andre oplever bedst effekt ved at kombinere medicinsk behandling, fx potensmidler med seksuelle hjælpemidler.

For nogle kan det også give god mening at kombinere flere hjælpemidler, som stimulerer forskelligt. Dobbelt stimulation kan i mange tilfælde gøre en stor forskel både fysisk og mentalt.

Du behøver ikke stå alene med det

Rejsningsproblemer er almindelige, men det betyder ikke, at du bare skal acceptere dem. Der findes løsninger, og ofte kan små justeringer gøre en stor forskel.

Hvis du er i tvivl om, hvilket produkt der passer bedst til dig, eller hvordan du kommer i gang, er du altid velkommen til at kontakte mig for personlig rådgivning.

– Sexolog og sygeplejerske

Else O

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.