Brystkræft og seksualitet – symptomer, senfølger og hjælpemidler
Brystkræft og seksualitet handler ikke kun om sex. Det handler i høj grad om kroppen, om velvære og om at finde måder at have det godt på, når sygdom og behandling har sat sine spor.
Hvis du har eller har haft brystkræft, er du langt fra alene om at opleve fysiske og følelsesmæssige forandringer. Mange kvinder oplever senfølger efter brystkræft og behandlingen, som kan påvirke både hverdagen, intimiteten og forholdet til egen krop.
Det kan være gener som:
- tørre og sarte slimhinder i underlivet
- smerter i underlivet eller smerter ved samleje
- nedsat lyst og følsomhed
- ubehag, spænding eller irritation
- et ændret forhold til kroppen og dens udseende
Disse forandringer kan være svære at tale om, men de er almindelige og du skal vide, at der findes hjælp.
Seksuelle senfølger efter brystkræft
Seksuelle senfølger efter brystkræft kan opstå både som følge af selve sygdommen og som bivirkninger til behandling som operation, kemoterapi, strålebehandling eller hormonbehandling.
Mange behandlinger påvirker hormonbalancen og kan føre til:
- tørhed i skeden
- tyndere og mere sårbare slimhinder
- smerter ved penetration
- nedsat blodgennemstrømning og følsomhed
For nogle kvinder opstår der også en psykisk afstand til kroppen, som kan gøre intimitet og berøring sværere også selvom lysten måske stadig er der.
Seksuelle hjælpemidler efter brystkræft
Seksuelle hjælpemidler kan være et vigtigt redskab, når du ønsker at lindre symptomer, mindske ubehag og genfinde kontakten til kroppen i dit eget tempo og på dine præmisser.
Seksuelle hjælpemidler handler ikke nødvendigvis om at blive i stand til at dyrke sex. For mange handler det først og fremmest om:
- at behandle symptomer
- at mindske smerter og ubehag
- at skabe tryghed i kroppen igen
- at forberede kroppen på intimitet, hvis og når du har lyst
I denne kategori har jeg samlet de mest anvendte og skånsomme produkter til kvinder, der lever med senfølger efter brystkræft.
Glidecreme kan beskytte de sarte slimhinder
Tørhed og irritation i skeden er en hyppig senfølge efter brystkræft, især ved hormonbehandling. En god glidecreme kan gøre en stor forskel i hverdagen.
En silikonebaseret glidecreme:
- reducerer friktion
- beskytter sarte slimhinder
- kan bruges ved samleje, berøring og med hjælpemidler
Den kan også anvendes ved daglige gener, hvor slimhinderne har brug for ekstra beskyttelse.
Fedtcremer kan pleje og fugte underlivet
Plejende cremer med et meget højt fedtindhold kan bruges til at fugte og beskytte tørre slimhinder og ydre kønslæber.
En god fedtcreme:
- styrker hudbarrieren
- mindsker irritation og svie
- kan bruges dagligt og ved behov
For mange kvinder er dette et vigtigt første skridt mod mere komfort i hverdagen.
Dilatorsæt giver nænsom genoptræning af underlivet
Hvis du oplever smerter ved penetration eller spænding i skeden, kan et dilatorsæt være en skånsom måde at arbejde med kroppen på.
Dilatorsæt bruges til at:
- træne elasticitet og smidighed
- mindske smerte og angst for penetration
- give dig kontrol over tempo og grænser
Træningen foregår nænsomt og gradvist og altid på dine præmisser.
Vibratorer øger blodgennemstrømning og forbedrer kropskontakt
Vibratorer kan bruges både til nydelse og som et behandlende redskab. Vibration øger blodgennemstrømningen i underlivet, hvilket kan:
- gøre slimhinderne mere smidige
- øge følsomhed og kropskontakt
- støtte kroppens naturlige fugtproduktion
For mange kvinder er vibratorer en tryg måde at genopdage kroppen efter brystkræft.
Du behøver ikke stå alene
Jeg ved, at det kan føles uoverskueligt at komme i gang og måske er det også svært at vide, hvad du har brug for. Derfor har jeg samlet de produkter, som oftest anvendes af kvinder, der lever med senfølger efter brystkræft.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg har mange års erfaring med sygdom og seksualitet og er specialiseret i seksuelle hjælpemidler. Sammen kan vi finde løsninger, der passer til netop din situation.
Brystkræft ændrer meget, men det betyder ikke, at velvære, intimitet og livskvalitet er tabt. Der er hjælp at få.
– Sexolog og sygeplejerske
Else O



















