Vandbaseret glidecreme

Vandbaseret glidecreme er den variant, der oftest anbefales sammen med sexlegetøj og seksuelle hjælpemidler, især produkter fremstillet i silikone. Den er let og sikker at bruge og derfor for mange det oplagte valg i hverdagen og ved brug af hjælpemidler.

Hvor silikonebaseret glidecreme primært beskytter slimhinderne, har vandbaseret glidecreme fokus på fugt og smidighed.

Vandbaseret eller silikonebaseret glidecreme – hvad er forskellen?

Kort fortalt:

Vandbaseret glidecreme

  • trænger ind i slimhinden
  • har fugtgivende og plejende egenskaber
  • føles let og naturlig
  • skal ofte genpåføres undervejs
  • er altid sikker at bruge sammen med seksuelle hjælpemidler

Silikonebaseret glidecreme

  • lægger sig oven på slimhinden
  • giver en beskyttende hinde
  • har meget lang glideevne
  • kræver sjældent genpåføring
  • anbefales normaltvis ikke sammen med seksuelle hjælpemidler, men kan i nogle tilfælde være den bedste løsning*

Begge typer har deres berettigelse og valget afhænger af, hvad du skal bruge glidecremen til, og hvordan dine slimhinder har det.

Om vandbaseret glidecreme

En vandbaseret glidecreme er et sikkert valg, når du:

  • bruger sexlegetøj
  • anvender seksuelle hjælpemidler
  • ønsker en let og naturlig fornemmelse
  • har behov for fugt frem for beskyttelse

Der findes mange gode vandbaserede glidecremer med forskellige egenskaber. Nogle er ekstra fugtgivende, andre særligt velegnede til sensitiv hud.

Under hvert produkt kan du læse mere om den enkelte glidecremes særlige egenskaber, så du kan finde den, der passer bedst til dig.

Hvem kan bruge vandbaseret glidecreme?

Vandbaseret glidecreme kan bruges af de fleste.

Jeg forhandler udelukkende glidecremer i høj kvalitet, og derfor kan også personer med meget sarte og sensitive slimhinder som regel bruge de produkter, du finder her.

Der kan dog være enkelte situationer, hvor bestemte ingredienser ikke anbefales fx ved meget irriteret eller betændt hud. Er du i tvivl, hjælper jeg dig gerne med at vælge.

Hvornår er vandbaseret glidecreme det bedste valg?

Som udgangspunkt anbefales vandbaseret glidecreme, når du bruger vibratorer, dilatorer eller andre hjælpemidler og ønsker et sikkert valg uden risiko for materialepåvirkning

Årsagen er, at silikonebaseret glidecreme i nogle tilfælde kan beskadige, ændre eller løsne overfladen på silikoneprodukter.

Derfor er vandbaseret glidecreme det sikre valg, når du vil passe bedst muligt på dine hjælpemidler.

Hvad hvis du har meget sarte slimhinder?

Hvis du har meget sarte eller ødelagte slimhinder og har brug for ekstra beskyttelse, kan en silikonebaseret glidecreme være det bedste valg – også selvom du bruger seksuelle hjælpemidler og produkter.

Her må du dog være opmærksom på, at levetiden på dit produkt kan blive kortere. Men hellere det end at belaste slimhinderne yderligere.

Det handler altid om at finde den løsning, der er bedst for din krop.

Har du brug for hjælp til at vælge?

Hvis du er i tvivl om, hvilken glidecreme der passer bedst til dig og dine behov, er du altid velkommen til at kontakte mig. Sammen finder vi den løsning, der giver mest mening for dig.

– Sexolog og sygeplejerske
Else O

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.