Ferticare medicinsk vibrator
Ferticare medicinsk vibrator er et specialudviklet hjælpemiddel, der anvendes til at fremkalde udløsning hos mænd med rygmarvsskade eller svære nerveskader, hvor den normale udløsningsfunktion er påvirket eller helt bortfaldet.
Produktet blev oprindeligt udviklet i 1980’erne af den danske urologiske professor Jens Sønschen, men patentet ejes i dag af et amerikansk firma. Ferticare anvendes fortsat i både Danmark og internationalt, særligt på fertilitetsklinikker og hospitalsafdelinger.
Hvem er Ferticare medicinsk vibrator til?
Ferticare er ikke et almindeligt seksuelt hjælpemiddel og ikke en vibrator til generel brug.
Det er et specialprodukt, som anvendes:
- af mænd med rygmarvsskade
- ved alvorlige nerveskader
- ved manglende evne til at opnå udløsning pga. neurologiske forandringer
Ferticare bruges både:
- i forbindelse med fertilitetsbehandling
- og af private mænd med rygmarvsskade, som ønsker mulighed for udløsning og en fungerende seksualitet på trods af deres skade
Hvordan virker Ferticare?
Ferticare virker ved kontrolleret, målrettet vibration, der stimulerer de nerver, som er involveret i udløsningsrefleksen. Hos mænd med rygmarvsskade kan denne refleks ofte stadig aktiveres, selvom den normale seksuelle respons er ændret.
Produktet anvendes ofte under vejledning af sundhedsfagligt personale eller af brugere, der er grundigt instrueret i korrekt brug
Et produkt til et meget specifikt behov
Det er vigtigt at understrege, at Ferticare er et hjælpemiddel og derfor:
- kun anbefales ved specifikke skader
- ikke er egnet til “almindelig” seksuel stimulering
- ikke er et produkt til alle mænd
Ferticare medicinsk vibrator er et dyrt medicinsk hjælpemiddel, men fordi det anvendes ved varigt nedsat funktion, er det i nogle tilfælde muligt at søge tilskud via det offentlige.
Rådgivning er vigtig
Hvis du overvejer Ferticare, er det vigtigt, at du:
- har en relevant diagnose (fx rygmarvsskade)
- har fået faglig vejledning
- bruger produktet korrekt og med forståelse for formålet
Er du i tvivl om, hvorvidt Ferticare er relevant for dig, eller har du spørgsmål til brug, tilskud eller alternativer, er du meget velkommen til at kontakte mig. Eller kontakt din behandler eller læge i forhold til din skade.
– Sexolog og sygeplejerske
Else O

