Hjertekarsygdomme hos mænd og seksualitet

Hjertekarsygdomme hos mænd kan påvirke seksualiteten på flere måder og i meget forskellig grad. For nogle er påvirkningen mild, mens den for andre kan være mere omfattende og svær at håndtere. Hvordan sygdommen påvirker netop dig, afhænger både af sygdommens karakter, den medicinske behandling og din generelle fysiske og psykiske tilstand.

Hvis seksualiteten føles helt uoverskuelig efter sygdom, er det vigtigt at vide, at du kan få hjælp. Din egen læge kan henvise dig til en sexologisk klinik eller et sexologisk center, hvor der er specialviden om sammenhængen mellem sygdom og seksualitet.

Hvordan kan hjertekarsygdomme hos mænd påvirke seksualiteten?

Hjertekarsygdomme hos mænd kan påvirke rejsningsevnen. Det kan vise sig ved:

  • at det er svært at få rejsning
  • at rejsningen ikke kan holdes længe nok til samleje eller onani
  • at rejsningen svigter undervejs

Rejsningsproblemer kan både være en direkte følge af sygdommen og en bivirkning til den medicinske behandling.

Nogle mænd oplever også, at de har behov for at opnå hurtigere udløsning eller orgasme, fordi energien eller udholdenheden ikke længere er den samme som før. Derudover kan oplevelsen af at have haft problemer med hjertet give en forskrækkelse, som kan føre til usikkerhed, bekymring eller frygt for at belaste kroppen under sex.

For nogle betyder det, at sexlivet gradvist begrænses eller helt opgives.

Seksuelle hjælpemidler ved hjertekarsygdomme hos mænd

Heldigvis findes der seksuelle hjælpemidler, som kan støtte seksualiteten, også når kroppen har ændret sig efter hjertekarsygdom.

I denne kategori har jeg samlet produkter, som min erfaring viser, kan være relevante for mænd med hjertekarsygdomme og seksuelle udfordringer.

Penispumpe

En penispumpe kan hjælpe med at skabe en rejsning, uanset graden af rejsningsproblemer. Pumpen er et ikke-medicinsk hjælpemiddel og kan være en skånsom måde at genetablere rejsning på.

Penisring

En penisring kan hjælpe med at holde rejsningen, når den først er opnået, og bruges ofte sammen med en penispumpe.

Stimulation uden rejsning

Der findes også produkter, som kan give seksuel stimulation, selvom rejsningen er svag eller mangler helt. Nogle penisvibratorer kan bruges uden rejsning og kan give mulighed for nydelse, orgasme og kropslig kontakt på andre måder.

Der findes løsninger også når kroppen har ændret sig

Seksualitet efter hjertekarsygdom handler ikke om at præstere, men om at finde nye måder, hvor intimitet og nydelse kan fungere trygt og i dit tempo.

Se dig omkring i kategorien og læs om de forskellige produkter. Hvis du er i tvivl om, hvad der kan være relevant for dig, eller hvordan du kommer i gang, er du altid velkommen til at kontakte mig for personlig rådgivning.

– Sexolog og sygeplejerske

Else O

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.