Seksuelle hjælpemidler til kvinder

Seksuelle hjælpemidler til kvinder kan være en støtte, når kroppen forandrer sig, eller når seksualiteten bliver udfordret af smerter, tørhed, sygdom eller livsomstændigheder. De kan også være en måde at genopdage nydelse, lyst og kropslig kontakt på alene eller sammen med en partner.

Mange kvinder oplever på et tidspunkt i livet forandringer i underlivet eller seksualiteten. Det kan skyldes overgangsalder, fødselsskader, operation, medicinsk behandling, stress eller sygdom. Uanset årsagen er det vigtigt at vide, at der findes hjælp og at det er helt naturligt at have brug for støtte.

I denne kategori finder du et samlet overblik over de seksuelle hjælpemidler til kvinder, som jeg har udvalgt med fokus på kvalitet og funktion.

Hjælp til forskellige udfordringer

Seksuelle hjælpemidler kan gøre en forskel ved blandt andet:

  • Tørre slimhinder og ubehag
  • Smerter ved samleje
  • Nedsat følsomhed eller lyst
  • Spændinger i underlivet
  • Forandret kropsopfattelse efter sygdom eller behandling

Nogle produkter virker lindrende og beskyttende, andre stimulerer blodgennemstrømning og følesans, og nogle bruges som led i genoptræning af underlivet. For mange kvinder handler det ikke kun om sex, men om at kunne føle sig tryg i sin krop igen.

Både behandling og nydelse

Flere af produkterne i denne kategori fungerer både som seksuelle hjælpemidler og til ren nydelse. Det kan være med til at skabe en mere positiv kontakt til kroppen og genopbygge lyst og nærvær.

Seksualitet behøver ikke være som før, men den kan stadig være god, tryg og meningsfuld.

Find det, der passer til dig

Her kan du se alle produkter til kvinder samlet ét sted.
Hvis du leder efter hjælp til en bestemt problematik, kan du bruge menuen øverst, hvor produkterne er opdelt efter:

  • sygdom og senfølger
  • konkrete udfordringer
  • type af hjælpemiddel

Det gør det lettere at finde frem til det, der passer til netop din situation.

Har du brug for vejledning?

Er du i tvivl om, hvilke seksuelle hjælpemidler til kvinder, der kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg har mange års erfaring med rådgivning om sygdom, seksualitet og seksuelle hjælpemidler og jeg hjælper dig gerne med at finde en løsning, der giver mening for dig.


Sexolog og sygeplejerske, Else O.

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.