Kræft hos mænd og seksualitet

Kræft hos mænd vil ofte påvirke seksualiteten og nogen gange i høj grad. Forandringerne kan have store konsekvenser for livskvaliteten, sygdomsmestringen, parforholdet og relationen til én selv.

De seksuelle påvirkninger kan vise sig på forskellige tidspunkter i sygdomsforløbet:

  • allerede i forbindelse med diagnosen
  • under behandlingen
  • som senfølger, der først opstår måneder eller endda år efter behandlingen er afsluttet

Seksuelle senfølger er altså ikke nødvendigvis noget, der forsvinder, bare fordi kræften er behandlet.

Hvordan kan kræft påvirke seksualiteten?

Seksualiteten kan påvirkes både fysisk og psykisk i forbindelse med et kræftforløb.

Nogle mænd oplever fysiske problemer som:

  • rejsningsproblemer
  • nedsat følsomhed
  • smerter eller ubehag
  • inkontinens
  • træthed og manglende energi

Andre oplever psykiske reaktioner, som også kan have stor betydning for seksualiteten, fx:

  • bekymringer og angst
  • nedsat selvværd
  • ændret kropsopfattelse
  • manglende lyst eller overskud

Ofte er der tale om en kombination af både fysiske og psykiske senfølger.

Det anslås, at omkring halvdelen af alle kræftramte oplever senfølger i en eller anden grad. Seksuelle senfølger er blandt dem, der bliver talt mindst om, men som fylder mest i hverdagen.

Seksuelle hjælpemidler ved kræft hos mænd

Har du været igennem et kræftforløb og oplever udfordringer med din seksualitet, er det vigtigt at vide, at der findes hjælp.

Du kan søge støtte hos egen læge, som kan henvise til sexologisk klinik eller sexologisk center. Men der findes også seksuelle hjælpemidler, som allerede nu kan være med til at afhjælpe nogle af de problemer og senfølger, du oplever.

I denne kategori har jeg samlet produkter, som jeg har erfaring med kan have en gavnlig effekt, for mænd, der lever med seksuelle senfølger efter kræft. Produkterne kan blandt andet:

  • støtte rejsning og stimulation
  • give mulighed for nydelse, også uden rejsning
  • øge trygheden i intime situationer
  • hjælpe med at genfinde kontakten til kroppen

For nogle er hjælpemidlerne en midlertidig støtte. For andre bliver de en vigtig del af et nyt seksuelt udgangspunkt.

Find din vej videre

Her i kategorien kan du finde inspiration til, hvad der kan støtte din seksualitet efter kræft.

Der findes ikke én rigtig løsning og det er helt individuelt, hvad der hjælper. Hvis du er i tvivl om, hvilke produkter der kan være relevante for dig, er du altid velkommen til at kontakte mig. Så hjælper jeg dig videre på en tryg og faglig måde.

– Sexolog og sygeplejerske

Else O

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.