Overgangsalder og seksuelle senfølger
Overgangsalder og seksuelle senfølger, der ofte hører til, kan være et overset problem. Overgangsalderen er en tid, hvor kroppen forandrer sig og det kan gå hurtigt. Og med de forandringer kommer ofte en række gener. Mange kvinder oplever fx tørhed, svie, nedsat seksuel lyst, smerter under samleje og ændret følelse. Det kan selvfølgelig være fysisk ubehageligt, men det kan også påvirke selvværdet, intimiteten og relationen.
Overgangsalderen er en ny fase, men den behøver ikke være en dårlig fase. Med viden og de rette produkter kan du få mere komfort, mere nydelse og mere nærvær i dit liv.
Seksuelle hjælpemidler ved overgangsalder og seksuelle senfølger
På ElseOshop.dk finder du produkter, jeg har udvalgt specifikt til at lindre de mest almindelige seksuelle senfølger i overgangsalderen. Og ofte kan lidt faktisk gøre rigtig meget.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal bruge til at behandle dine udfordringer, så er du altid velkommen til at kontakte mig. I den her produktkategori har jeg samlet alle de produkter, som jeg finder, kan have en gavnlig effekt på almene udfordringer, der er opstået som følge af overgangsalder. Under hvert produkt er en nøje beskrivelse af, hvordan du bruger produktet og hvad det kan hjælpe mod.
Glidecreme – beskytter og fugter tørre slimhinder
Tørhed i skeden er et af de mest almindelige symptomer i overgangsalderen. Når østrogen falder, bliver slimhinderne tyndere, og det kan give tørre og sarte slimhinder, som viser sig ved svie, irritation og smerter ved penetration eller selv den mindste berøring.
En god glidecreme kan gøre en markant forskel. Især en silikonebaseret glidecreme er at anbefale. Den silikonebaserede glidecreme lægger sig som en beskyttende hinde, så de sarte slimhinder ikke bliver udsat for yderligere påvirkninger og irritation.
De produkter, jeg har udvalgt, er udviklet til sarte slimhinder og indeholder ingredienser, der både smører og fugter. Glidecremerne mindsker friktion, så samleje og berøring føles trygt og behageligt igen, samtidig med, at slimhinderne beskyttes og plejes.
Fedtcremer – pleje af tørhed i underlivet
Mange kvinder i overgangsalderen oplever tørhed ikke kun i skeden, men også på de ydre kønslæber. Det kan give kløe, rødme og en stram fornemmelse, som gør alt fra sport til at sidde i stramt tøj ubehageligt.
Fedtcremer kan have en gavnlig effekt på de tørre slimhinder og fugte dem og gøre dem smidige. Dr. Warming Critical Care, som du finder her på siden er særligt udvalgt, fordi den virker fugtgivende i dybden, styrker hudbarrieren og beskytter mod yderligere irritation.
Den kan bruges dagligt og ved behov. Brug din fedtcreme inden du smører med glidecreme, da glidecremen ellers vil holde cremen ude.
Når huden i underlivet får den rette pleje, mindskes gener og ubehaget.
Vibratorer – genoptræning og nydelse i én løsning
Vibratorer kan bruges til flere formål. De kan bruges til ren nydelse eller de kan bruges som behandling. Efter overgangsalderen kan blodgennemstrømningen i underlivet falde. Det betyder mindre følsomhed og sværere ved at blive tændt eller få orgasme.
En vibrator kan bruges til at øge blodgennemstrømningen, aktivere bækkenbunden og gør slimhinderne mere smidige.
Samtidig kan du også bvuge den til at lære din krop at kende på ny eller pifte et forhold op.
For mange er ne vibrator et rigtigt godt seksuelt hjælpemiddel ved overgangsalder og seksuelle senfølger, som langt de fleste får stor glæde af. Og ofte er dette nøglen til at få lysten tilbage og igen mærke kroppen.
Dilatorsæt
Et dilatorsæt kan være en stor hjælp, hvis du oplever smerter ved penetration eller en følelse af, at skeden er blevet for “stram”.
Det skyldes ofte, at slimhinderne er tynde, eller at muskulaturen spænder, når noget nærmer sig skeden.
Dilatorsæt giver en nænsom måde at træne skeden op igen.
Med små, fleksible størrelser kan du gradvist øge elasticiteten og mindske smerte.
Hos mig kan du blandt andet få Vagiwell dilatorsæt, som er bløde, fleksible og rare at holde om. Når du træner me det dilatorsæt, så er det dig, der bestemmer tempoet.
OhNut painbuffer
En OhNut painbuffer kan bruges, når der opstår smerter i forbindelse med samleje. En Painbuffer som OhNut er et fleksibelt produkt, der kan tilpasses, så du ikke får en dybere penetration end du ønsker. Den kan bruges under samleje på mandens penis eller på en vibrator, glasstav, dilatorstav osv.. Den er utroligt blød og behagelig og meget nem at bruge og tilpasse.
Pakker med seksuelle hjælpemidler
Skal du bruges flere ting, så har jeg sammensat en række forskellige pakker, hvor du let får flere produkter sammen og så endda med en lille rabat. Du kan få cremer, vibratorer, OhNut sammensat i forskellige pakker.
Overgangsalderen skal ikke være en tid, hvor du bare skal “bide tænderne sammen” og bare komme igennem det. Vi skal have fokus på, at der heldigvis er en hel masse hjælp at få til mange af de udfordringer, der kan opstå i overgangsalderen.

















