Sampak af bøger af Else O
Her får du begge mine bøger til en meget favorabel pris. Pakken indeholder bøgerne “Når kærligheden bliver svær” og “Når rådgivning bliver svær”
Ved at læse begge bøger vil du få indblik i både patienterne og partnerne samt sundhedsplejepersonales situationer. Og det kan være meget givende med en bedre forståelse for hele situationen og de mennesker, der tager del i den.
Om bogen Når kærligheden bliver svær
Bogen handler om, hvordan patienter og deres partnere kan tage hul på det ellers tabubelagte emne; sygdom og seksualitet. Bogen forsøger at hjælpe sygdomsramte par med at få sat fokus på seksualiteten og intimiteten. Det er nemlig rigtig vigtig ikke mindst under og efter et sygdomsforløb.
Her får du et indblik i, hvad der sker med seksualiteten, når vi rammes af sygdom. Den indeholder forslag til, hvordan man som par kan bryde tabuet. Den handler også om, hvordan par kan tage hul på samtalerne om det svære emne og få sat fokus på seksualiteten. Når den ene, eller begge, i et parforhold rammes af sygdom, oplever de ofte, at parforholdet kommer ind i en ond cirkel. Her bliver intimiteten og seksualiteten udfordret. Når kærligheden bliver svær indeholder øvelser, værktøjer og gode råd til dig som sygdomsramt, til hvordan du kan genfinde intimiteten, seksualiteten og dig selv.
Denne bog er ikke ment som en tjekliste til, hvordan du får mere sex. Den er snarere en guide til, hvordan du kan finde dig selv igen. Sammen med din partner. Den hjælper dig med, hvordan I får en fin balance i hverdagen mellem sygdom, daglige gøremål, intimitet og seksualitet.
Når rådgivning bliver svær
Denne bog er skrevet som en vejledning til sundheds- og plejepersonalet. Den skal hjælpe med at sætte fokus på og italesætte, patienternes seksualitet i afdelingen. Når Rådgivning Bliver Svær giver redskaberne til at bryde tabuet omkring sygdom og seksualitet og oplyser, hvordan personalet på afdelingerne kan håndtere samtalerne om det svære emne. Bogen forsøger at få sat fokus på seksualiteten hos mennesker, der gennemgår eller har gennemgået et sygdomsforløb. Når kærligheden bliver svær berører patient-/-pårørende forholdet, mens denne bog antager sundheds- og plejepersonalets synsvinkel. Den hjælper dig som personale til at få en bedre forståelse for dine patienters situation. Og hvorfor seksualiteten er så vigtig en del af patientens sygdomsforløb.
Du kan som sundheds- og plejepersonale bruge begge bøger. Det er vigtigt som sundheds- og plejepersonale at kunne hjælpe og rådgive patienter på dette følsomme emne, som seksualitet ofte er. Det er også en fordel at have et indblik i de problematikker, som en sygdomsramt og dennes familie kan komme ud for. Det vil Når kærligheden bliver svær give dig.