Automatisk penispumpe til rejsningsproblemer

Automatisk penispumpe til rejsningsproblemer, hvor du ved hjælp af en motor, blot skal trykke på en knap for at starte. Pumpen skaber vakuum og suger blod ud i svulmelegemerne og der skabes en rejsning, der holdes med en penisring. Penisringen kan monteres direkte på pumpens cylinder, der gør det meget nemmere at få ringen på, efter du har fået en rejsning.

Pumpen er genopladelig (oplader er med og pakket separat i kassen). Penispumpen er CE godkendt og godkendt som hjælpemiddel. Den findes også på HMI-basen. Det er derfor en penispumpe, der virker til det den skal og som du kan du være helt tryg ved at bruge.

*Penispumpen kan også bruges til behandling af Peyronies sygdom (krummerik/skævhed i penis)

Guide til at søge om tilskud ved kommunen –> Vejledning til ansøgning om tilskud §112 og 113

Vejledning i brug af penispumpe –> Se og print 

Læs mere og se instruktionsvideo længere nede på siden.

HMI nr. 86258

*Fri fragt med DAO til nærmeste pakkeboks

2.295,00 kr.

På lager: På lager (kan bestilles som restordre)

Automatisk penispumpe til rejsningsproblemer

Automatisk penispumpe til rejsningsproblemer også kaldet en erektionspumpe eller vakuumpumpe, bruges til at skabe en rejsning, så du kan nyde samleje eller onani. Pumpen kan også bruges til træning/genoptræning samt vedligehold af vævet, penisstørrelsen og rejsningsevnen før og efter operation, sygdom eller medicinsk behandling samt ved behandling af Peyronies sygdom.

Pumpen her er udviklet og produceret af det tyske medicinal firma Medintim. Den CE godkendt og godkendt som et hjælpemiddel. Du finder den også i HMI-basen og du kan søge kommunen om tilskud til køb af penispumpen.

Dette er en automatiske model, som virker med en motor, der automatisk skaber vakuum og trækker blod ud i svulmelegemerne i penis. En penisring skal herefter sørge for, at blodet ikke løber tilbage, så du beholder rejsningen.

 

Hvorfor er den så dyr?

Om det er dyrt for en penispumpe kan diskuteres. Men at denne pumpe koster mere end nogle andre pumper, du måske har fundet på nettet, er der faktisk flere grunde til.

·Pumpen er godkendt som hjælpemiddel og du kan også finde den på hjælpemiddelbasen

·Pumpen er helt sikker at bruge, da den er fremstillet, så du ikke kan lave et højere tryk end vævet i penis kan holde til

·Der kan montere en penisring direkte på pumpen. Dette er en af de største fordele ved denne model. Hvis ikke penisringen kan sættes på pumpne, så kan du opleve, at inden for den tid, det tager dig at få taget pumpen af, få fat i penisringen og skal have den sat ned over penis, så er rejsningen for længst væk igen. Vær derfor opmærksom på dette, når du er på udkig efter en penispumpe og vælg altid en, hvor ringen kan sættes på pumpen

·Pumpen er let at samle, let at bruge og let at få gjort ordentligt ren. Den kan nemlig skilles fuldstændig ad (med undtagelse af pumpehovedet)

·Der kan bestilles reservedele seperat ved behov

 

Indhold

Hvornår skal du vælge den automatiske pumpe
Hvordan træner du med en penispumpe
Behandling af Peyronies sygdom med en penispumpe 
Video om pumpen 
Sådan bruger du pumpen 
Vær opmærksom på 
Vedligehold 
Søg tilskud 

 

Hvornår skal du vælge en automatisk penispumpe til rejsningsproblemer?

Ofte kan det være en smagssag om man vælger den ene eller den anden model. Men der er nogle situationer, hvor du bør vælge den ene frem for den anden.

En automatisk penispumpe er rigtig god til dig, der har nedsat styrke i hænder og fingre. Den automatiske penispumpe klarer nemlig arbejdet for dig. Den er også genopladelig, så du ikke skal bekymre dig om at skifte batterierne.

Men hvis du, som mange andre mænd, der fx er blevet opereret for prostatakræft, kræft i tarmen, har fået nerveskader eller er blevet indhentet lidt af alderen og har en svækket bækkenbund og derfor lider lidt af inkontinens, så kan det betyde, at der kan komme lidt urin ud, når pumpen bruges. Og hvis det er tilfældet, så er der risiko for, at urin kan blive suget op i motoren på den automatiske penispumpe og så er den ødelagt. Vælg derfor den manuelle penispumpe.

 

Hvordan træner du med en penispumpe?

Det er meget vigtigt, at svulmelegemerne og vævet i penis bliver holdt ved lige ved regelmæssigt at blive fyldte med blod. Kroppens egen måde at gøre det på er med den såkaldte morgenrejsning. Men når du har rejsningsproblemer, så kan kroppen ikke længere selv skabe den rejsning og her er det vigtigt, at du selv gør det. Hvis ikke du gør det, så kan du opleve, at penis bliver mindre og at din evne til at opnå rejsning (også den rejsning, du får med hjælp fra medicin) vil aftage eller helt forsvinde.

Når du skal træne med penispumpen, så skal du samle den på samme måde som altid. Men du behøver ikke at montere en penisring. Det er nemlig nok, at du blot skaber rejsningen, holder den lidt og så lader den falde igen.

Dette bør gentages flere gange om ugen.

Hvis du skal opereres fx for prostatakræft, så er det en god ide, hvis du starter din træning allerede 3 uger inden operationen. For jo bedre din rejsningsevne er inden operationen, jo hurtigere kan du genoptræne den. Og jo mere fortrolig, du er med pumpen, jo hurtigere og bedre kan du komme i gang. Du bør altid vende det med din læge eller behandler, før du bruger en penispumpe efter en operation eller medicinsk behandling.

 

Behandling af Peyronies sygdom (krummerik / skævhed i penis) med en penispumpe

Peyronies sygdom er den medicinske betegnelse for det vi i daglig tale kalder for krummerik eller skævhed i penis. Peyronies rammer ca. 8% af mænd.

Forskning har vist, at en penispumpe kan bruges til afhjælpe problemet enten som sin egen behandling eller som del af en behandling med chokbølger mod Peyronies sygdom. Det er en af de førende speciallæger Lars Lund fra OUH, der står bag undersøgelserne.

Lars Lund fortalte mere i Lægens Bord på DR den. 04.02.2021. Udsendelsen er desværre ikke længere aktiv på DRs hjemmeside.

Når du skal behandle Peyronies sygdom med en penispumpe, kræver det, at du bruger pumpen mindst hver 2. dag og helst hver dag. Og det skal du blive ved med i en længere periode. Skævheden kan vende tilbage og derfor skal du være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at gentage behandlingen.

 

 

Video om penispumpe sådan gør du

Jeg har lavet denne video, hvor jeg viser dig, hvordan du samler og bruger en penispumpe. Læs mere under videoen.

Sådan bruger du den automatiske penispumpe

Inden du starter, skal du sørge for at holde området, hvor din hud kommer i kontakt med pumpen, minimalt for hår, fx ved at klippe eller barbere området. Dette skyldes, at du opnår en bedre tætning og herved bedre vakuum.

Følg brugsanvisningen eller min video, når du skal samle pumpen de første gange. Den er utrolig let at samle, så det skal du nok hurtigt få styr på. Monter en penisring på pumpen inden du går i gang.

Hvis du skal bruge penispumpen til  at træning/genoptræning, skal du ikke montere en penisring. Ellers er det samme fremgangsmåde, hvor du i stedet for at sætte en penisring på, blot holde rejsningen lidt inde i cylinderen, hvorefter du lader rejsningen falde igen.

Jeg anbefaler, at du bruger en glidecreme, da det både hjælper cylinderen med at slutte tæt, og gør det mere behageligt for dig. Der medfølger en glidecreme, når du køber pumpen. Når du løber tør, kan du altid finde nye forsyninger her i shoppen.

Når du har påført lidt glidecreme, fører du penis ind i pumpens plastcylinder.

Du starter nu ved at trykke på knappen, hvor en automatisk luftpumpe skaber undertryk (vakuum) i cylinderen for at øge blodstilstrømningen. Luften bliver suget ud af cylinderen samtidig med, at blod fra din krop bliver suget ud i svulmelegemerne i penis.

Når du har fået rejsning, og inden penispumpen fjernes fra penis, vipper du penisringen af, så den sidder ved roden af penis. Ringen vil forhindre blodet i at strømme tilbage i kroppen og der vil være rejsning over penisringen.

Det er nu muligt for dig at gennemføre samleje eller onani. Du kan sagtens få orgasme efter du har brugt penispumpen, men vær opmærksom på, at penisringen vil kunne forhindre sædudløsning, da den strammer om roden. Det betyder dog ikke, at den er anderkendt som præventionsmiddel mod graviditet

Vær obs på, at det ikke anbefales at man bruger en penisring mere end 30 minutter af gangen. 

Se min vejledning i brug af penispumpe

 

Vær opmærksom på

Enkelte oplever ubehag de første gange, de bruger en penispumpe og penisring. For de fleste forsvinder ubehaget dog hurtigt igen. Derfor kræver det nogle gange tilvænning at bruge en penispumpe.

Pumpen er lavet sådan, at du ikke kan skabet et højere tryk, end vævet i penis kan holde til. Så du kan altså ikke gøre uoprettelig skade. Men du kan godt komme til at øge trykket på det utrænede væv for meget, så det kan ende med at gøre ondt i værste fald give blå mærker. Så stop inden du oplever, at det gør ondt.

**Du bør kun bruge penisringen 30 minutter ad gangen, da det ellers kan gøre skade på vævet i penis**

 

Vedligehold af automatisk penispumpe

Rengør din penispumpe med varmt vand efter endt brug. Den automatisk penispumpe er genopladelig, så du skal bare lade den op, så er den klar til næste gang.

 

Indeholder

Automatisk penispumpe, penisringe, Animé vandbaseret glidecreme, brugermanual, opbevaringspose. Du kan bestille nye dele og reservedele efter behov.

 

Du kan søge om tilskud ved din kommune efter §112 og 113.

Få hjælp til din ansøgning i min guide til ansøgning om tilskud til hjælpemidler: Se og print vejledning til ansøgning

 

*Du får fri fragt med DAO til nærmeste pakkeboks når du køber denne vare. 

Medfølger

Automatisk penispumpe, penisringe, SYLK glidecreme 50 ml, brugermanual, opbevaringspose

Størrelser

10 mm, 12,5 mm, 15 mm, 20 mm

Genopladelig

Ja

Materiale

ABS Plastik, Biocompatible polymere

Mærke

Active Erection System NT®

Brug for hjælp?

Du er velkommen til at kontakte mig vedrørende produktet og dine behov.

Har du brug for hjælp?

Find svar på ofte stillede spørgsmål

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.