Tørre slimhinder i skeden

Tørre slimhinder i skeden er noget rigtig mange kvinder oplever på et eller andet tidspunkt i livet. Desværre er der ligeså mange kvinder, der ikke får den rette hjælp. Mange vil måske endda føle, at der er noget galt med dem, hvis de ikke er “våde nok” når de er seksuelt aktive.

Men også i det daglige kan tørre slimhinder i skeden være et problem, der kan give irritation og smerter for den enkelte.

Heldigvis er der hjælp at hente. Og løsningen er både nem og billig. Brug en god fedtcreme og god silikonebaseret glidecreme, der kan beskytte og fugte.

Læs mere efter videoen.

Hvem får tørre slimhinder i skeden

Nogle kvinder oplever at få tørre slimhinder i forbindelse med graviditet, amning, sygdomsforløb, medicinsk behandling, kirurgisk behandling, stress, overgangsalder mm.

Mange kvinder er ikke opmærksomme på problemet før de begynder at opleve smerter i underlivet ved f.eks. samleje, cykling, ridning eller andre motionsformer, som påvirker slimhinderne med den friktion, der kan være med trusserne. 

Uanset hvad årsagen er til, at du har tørre slimhinder, så er der hjælp at hente. Og det vigtigste af alt er, at du ikke skal se det som et nederlag, at det er nødvendigt at bruge glidecreme. Se det som en gave, da en glidecreme er et af de bedste former for sexlegetøj, og en helt naturlig del at din / jeres seksualitet. Og husk, at mænd også nyder stor glæde af at blive stimuleret med glidecreme.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig.

Hvis du har lyst, kan du også læse min artikel om netop glidecreme på min hjemmeside elseo.dk. Du finder mit blogindlæg lige her.

OBS!!! Ved brug af internet explore

Vi kan se at du anvender Internet Explore på vores side.

For en bedre oplevelse anbefaler vi, at du anvender én af de andre browsere herunder.