Glidecreme er for alle
Glidecreme er for alle og er efter min mening det bedste (og vigtigste) seksuelle hjælpemiddel, der findes. Ikke fordi det er avanceret eller smart, men fordi det kan gøre en reel forskel for rigtig mange mennesker, i rigtig mange situationer.
Glidecreme kan være:
- prikken over i’et for jer, der ønsker mere nydelse
- en naturlig del af et godt sexliv
- et uundværligt redskab ved seksuelle problemer
- en vigtig støtte til sarte og tørre slimhinder
Alt fra berøring, intim massage, brug af sexlegetøj og seksuelle hjælpemidler samt samleje bliver ganske enkelt bedre, mere behageligt og mere trygt med glidecreme.
Hvornår er glidecreme nødvendig?
Glidecreme er for alle fordi det kan bruges til så mange ting. For nogle er glidecreme ren nydelse. For andre er det en nødvendighed for, at seksualiteten overhovedet kan fungere.
Glidecreme er særligt vigtig, hvis du:
- oplever smerter ved samleje
- har tørre eller sarte slimhinder
- bruger seksuelle hjælpemidler eller sexlegetøj
- træner med dilatorsæt
- bruger vibratorer terapeutisk
- har været igennem sygdom, operation eller medicinsk behandling
Glidecreme mindsker friktion og beskytter slimhinderne og kan dermed reducere smerte, irritation og ubehag markant.
Glidecreme og seksuelle problematikker
Hvis du oplever smerter ved samleje, kan glidecreme gøre penetration lettere, så det bliver mere skånsom.
Ved sygdomme i slimhinderne fx lichen sclerosus, efter operation, kemo eller strålebehandling er glidecreme ofte et must. Det gælder:
- sammen med seksuelle hjælpemidler
- ved genoptræning
- og i hverdagen for at pleje og beskytte slimhinderne
Tørre slimhinder kan opstå af mange årsager, herunder:
- sygdom i underlivet
- medicinsk behandling
- fødsel og amning
- stress og belastning
- hormonelle forandringer, fx overgangsalder
Her er det altså ikke en luksus, men en vigtig del af pleje og lindring.
Forskellige typer til forskellige behov
Der findes overordnet to hovedtyper glidecreme:
Silikonebaseret glidecreme
- lægger sig som en beskyttende hinde
- holder længe
- reducerer friktion effektivt
- velegnet til samleje, intim massage og brug med dilatorsæt
Vandbaseret glidecreme
- trænger ind i slimhinderne
- føles let og naturlig
- skal ofte genpåføres undervejs
- anbefales ofte til brug med sexlegetøjog seksuelle hjælpemidler
Hvilken type der er bedst for dig, afhænger af din krop, dine behov og hvad glidecremen skal bruges til.
Glidecreme og seksuelle hjælpemidler
Når du bruger sexlegetøj eller seksuelle hjælpemidler, er glidecreme altid en god idé og ofte en nødvendighed, for at:
- beskytte slimhinderne
- mindske ubehag
- gøre brugen mere behagelig
- øge effekten af hjælpemidlerne
Uanset om det er vibratorer, dilatorer, glasstave eller anal stimulering, så hører glidecreme altid med.
Udvalgte glidecremer med fokus på kvalitet
I denne kategori har jeg samlet et udvalg af glidecremer fra producenter, jeg fagligt kan stå inde for. Glidecremerne er udvalgt med fokus på:
- sarte og tørre slimhinder
- høj kvalitet
- allergener
- anvendelse ved både nydelse og behandling
Du kan læse mere om de enkelte glidecremer under hvert produkt.
Vil du lære mere?
Hvis du vil vide mere om glidecreme, kan du læse mit blogindlæg
“farvel til Sahara – goddag til glidecreme” på min hjemmeside elseo.dk.
Er du i tvivl om, hvilken glidecreme der passer bedst til dig og dine behov, er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg hjælper dig gerne med at finde den rette løsning.
Glidecreme er for alle og det er ikke et nederlag. Det er en gave til kroppen.
– Sexolog og sygeplejerske
Else O















